Jeg har prøvet hele kataloget

Vi fik i September 2014 en stor dejlig pige ved akut kejsersnit (4205 g. og 54 cm).

Jeg fik efter kejsersnittet ikke Ida op til mig, da hun havde slugt noget fostervand og skulle have ilt. Så jeg så min lille pige i et sekund (bogstaveligt talt), også gik de med hende. Min kæreste gik med op på neonatal, hvor han fik lov at sidde lidt med hende.

Jeg fik hendes desværre først og se omkring kl 11.30 (hun er født 6.46).

Men hun bliver lagt til og jeg har desværre ikke ret meget brystvorte hun kan tage fat i, så meget hurtigt får jeg suttebrik på. Vore "lille" pige er født 12 dage over tid så "madpakken" var væk, så det var en SULTEN frøken jeg skulle lægge til. Så hun sugede hul på brystet ved aller første amning.

Så gik det ellers slag i slag.

Mælken løb sådan set fint nok til, men vi kom aldrig af med suttebrikken. Hun kunne/ville simpelthen ikke tage fat uden. Jeg fik en elektronisk pumpe på sygehuset jeg sad med for at stimulere mere end hun kunne når hun ammede.

Vi kommer hjem fra sygehuset og får bare mere og mere sår på begge bryster, det gør ondt og skærer dybt ind i brystet hver gang hun skal tage fat. Det var så smertefuldt at jeg begyndte at lave overspringshandlinger inden jeg kunne få mig selv til at lægge hende til.

Der blev grædt MEGET og min kæreste foreslog MANGE gange om vi ikke bare skulle prøve at gå over på flaske. Men jeg havde det virkelig som om at jeg gik helt fallit som mor, der jo ikke engang kunne finde ud af at føde sit barn som almindelige mennesker gør (efterfølgende peger alt på at jeg har haft en fødselsdepression).

Mine sår ville ikke hele, og der var ikke den ting jeg ikke prøvede. Lanolin creme, brystskaller, lufttørring, sårhelende plaster (som koster spidsen af en jetjager), ALT blev prøvet. Oven i det blev jeg ved med at have et skyhøjt infektionstal, som de ikke vidste om de stammede fra den brystbetændelse jeg havde erhvervet mig eller om det var fra mit ar på maven.

Vores lille pige fik trøske, dermed fik jeg også svamp. Eller måske har hun fået svamp fra mig, ingen ved det.

Endelig efter næsten 2 mdr. begyndte det ene bryst stille og roligt at hele. Hvilket gjorde det til yndlingsbrystet, nu skar det kun dybt ind i brysterne i det hun tog fat, ikke igennem hele amningen. Det andet bryst var stadig et stort råt sår, hvor jeg tudede hver eneste gang.

Alt i mens brugte vi stadig suttebrikker, fordi jeg aldrig fik lært at lægge hende til uden. Jeg kunne simpelthen ikke få hende til det.

Ved Idas 8 ugers undersøgelse påstod lægen at hun var sulten. Hvilket jeg slet ikke forstod for vi var bogstavelig talt gået lige fra ammestolen hen til lægen (fem minutter i bil). Men hun anbefalede at vi gav hende en flaske. Og sikke en skøn lille baby vi fik, hun havde ikke været besværlig inden, bare aldrig helt tilfreds.

Hun fik en flaske og så gik min mælkeproduktion helt i stå. Jeg pumpede stadig, for at vedligeholde så mine bryster kunne hele og få lidt ro men det Ida kom aldrig til at amme igen. Tilgengæld blev jeg rask, og kunne overskue min tilværelse som mor, og begyndte ENDELIG at mærke den lykkefølelse som alle talte om når man har fået børn.

Vi venter nr. 2 nu og jeg har pga. mit forløb været tilbudt konsultation ved et ammeambulatorie, hvor jeg fik forklaret at den skærende smerte jeg oplevede var svamp. At jeg har en lille pige, der ikke er ret interesseret i mad generelt (en helt anden historie). Jeg har fået tilbudt en indlæggelse til etablering af min amning. Jeg har mod på at prøve igen som aldrig før. Men det bliver ikke i to mdr. igen hvis det skal være med de samme betingelser som første gang. Men jeg glæder mig til at prøve et nyt forløb der forhåbentlig virker denne gang.