At fuldamme længere end 6 måneder

Kategori:
ammeberetning

Jeg vil fortælle om min yngste søn som har været ammebarn fra dag ét. Det har altid været utrolig nemt at amme ham. Han tog bare fat og ammede til der kom mælk. Han fik bryst når han bad om det - dag og nat.

Da vi nærmede os 4 måneder begyndte folk at spørge  "om jeg nu stadig havde mælk nok" og det havde jeg. Jeg havde tænkt mig at amme til 6 måneder og så begynde med fast føde derfra efter baby-led-weaning-metoden.

6 måneder gammel fik min søn sine første smagsprøver jordbær og banan at sidde og gramse i. Han fordelte det flot ud over sig selv og stolen han sad i, men der kom ikke rigtigt noget i maven. Vi forsøgte en uges tid uden fremgang. Han fik lov at smage forskelligt og var flere gange ved at kvæles (sådan lød det ihvertfald) når han fik brød. så efter 3-4 uger droppede vi gnavemaden og gav ham grød.

Det gik det nu ikke meget bedre af. Han fik så godt som intet indenbords, og hvis han gjorde var det en fejl og han hostede og hakkede som en sømand.

Han blev 7 måneder og drak stadig kun mælk. Han blev 8 måneder - situationen var den samme. Han virkede ikke mere sulten end ellers og trivedes lige så fint som før. Jeg ammede stadig hver gang han ville have. 3-4-5  gange om natten og noget mere om dagen. Vi tilbød ham grød middag og aften men det var ikke noget der interesserede ham. Frustrationerne blev større og større hos mig. Det kunne da ikke passe at min barn ikke ville spise. Jeg ringede til sundhedsplejersken for at få råd. Hun var nær faldet ned af stolen da jeg sagde at han kun fk mælk. Han skulle have seks måltider fast føde om dagen og sødmælk i kop dertil. Jeg måtte ikke amme om natten.

Hendes reaktion gjorde at jeg holdt op med at sige til folk hvordan min baby spiste. Jeg vidste jo at han fik hvad han havde brug for - ellers ville han vel ikke være så glad og vokse som han gjorde. Jeg fortsatte med at amme. Det var også den eneste slags mad jeg kunne få i barnet.

8 måneder gammel kom han op at sidde i høj stol - godt støttet af puder. Efter en uge behøvede han ikke længere puderne. Så 8½ måned gammel spiste han pludselig en halv skål havregrød.  Det blev ikke en vane, men han virkede nu mere interesseret. Han åbnede nu munden når han så maden - det var fremskridt. Han begyndte også at læne sig frem, hvis det var noget han kunne lide.

Nu er han 10 måneder og klarer sig uden amning fra 9-14.30 når han er i dp. Når vi er hjemme vil han stadig gerne amme meget, men det er først nu jeg kan mærke på ham at han er mere sulten end til hvad mælken mætter ham.

Jeg tror ikke det handlede om at han ikke ville spise, fordi det var nemmere med brystet. Men om at han ikke kunne. Der er en tommelfingerregel der hedder at når barnet kan sidde selv er det ved at være klar til anden mad end mælk. Og har ihvertfald passet på min lille mand.