Amning på ét bryst

Kategori:
ammeberetning
Amning - Amning på et bryst og indadvendte brystvorter

Amning på et bryst

Min ammehistorie har jeg delt op i to dele. Denne del handler om amningen af min anden datter, hvor jeg endte med at amme på et bryst. Den anden del handler om amningen af min tredje datter, hvor jeg ammede med indadvendt brystvorte. Læs denne del her.

Mine bryster

Ligesom nogle kalder deres bryster babs og nutte, så kalder jeg mine for det dumme bryst og det gode bryst. Mit gode bryst er et bryst som alle andres, imens mit dumme bryst er en anelse anderledes. Her har jeg nemlig indadvendt brystvorte, hvilket har givet kvaler med amningen.

Som lille troede jeg egentlig, at det bryst med indadvendt brystvorte var det mest normale, da der her var en sprække, hvorfra jeg forestillede mig at mælken skulle komme ud. At de fleste andre kvinder ikke så sådan ud, tænkte jeg ikke nærmere over.

Jeg ammede min første datter i omtrent 6 måneder. Hvordan amningen med den indadvendte brystvorte gik, husker jeg ikke. Jeg husker kun, at det gjorde ondt at amme.

Da mit ene bryst blev til det dumme bryst

Da min anden datter kom til verdenen ti år efter min første, gik jeg straks i gang med amningen igen. For at være forberedt havde jeg læst en del litteratur om amning og indkøbt suttebrikker, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ragna ammes Umiddelbart efter fødslen anbefalede jordemoderen mig at lægge min datter til på det gode bryst først, da dette var lettere for hende at lære, da vorten her ikke var indadvendt. Som sagt så gjort. Amningen på det gode bryst blev hurtigt etableret, men ligeså nemt skulle det ikke blive på det andet bryst - heraf navnet det dumme bryst.

For at amme på brystet med indadvendt vorte måtte jeg inden hver amning vende vrangen ud på vorten. Smerterne ved denne procedure var kraftige og betød, at jeg sad og tudede under hver amning, mens jeg bed tænderne hårdt sammen. Som om dette ikke var nok, begyndte vorten at sprække langs revnen når vrangen blev vendt ud. Jeg mildnede smerterne med strandskaller, hvilket gjorde amningen nogenlunde udholdelig (frarådes i dag pga. risikoen for svamp).

Suttebrikkerne blev taget frem for at se, om jeg kunne komme uden om de værste smerter, men jeg kunne slet ikke få dem til at virke. Når vorten blev vendt, var der slet ikke plads til den inde i suttebrikken.

Jeg blev fortalt, at flaske var et alternativ til amning, men den oplysning kunne jeg ikke bruge til noget, da jeg var fast besluttet på at amme. Mine problemer med amningen virkede heller ikke uoverskuelige, da jeg jo stadig havde et bryst, hvor amningen fungerede fint.

Da min datter blev tre måneder blev det imidlertid nok. Vorten blev ved med at sprække og det var svært at få det til at hele, når jeg jo ved hver amning måtte vende vrangen ud igen og dermed åbne sårene på ny. Jeg valgte derfor at stoppe amningen på brystet med indadvendt brystvorte.

At amme på et bryst

Mælkeproduktionen på det gode bryst var større end på det dumme, da jeg undervejs i forløbet havde ammet mest på det gode. Derfor var det ikke svært for brystet at følge med den øgede efterspørgsel. For at undgå for høje spændinger i det andet bryst, lagde jeg min datter til der, når trykket blev højt nok. Efter en uges tid ammede vi kun på et bryst.

At amme på et bryst er der i og for sig ingen problemer i, men jeg savnede nu alligevel en gang imellem at kunne amme i flere stillinger. Om natten kunne det for eksempel godt være ret anstrengende kun at amme på et bryst. Jeg lærte at amme liggende på begge sider trods det kun var muligt at amme fra det ene bryst. Det aflastede ryggen en smule.

Jeg endte med at amme min datter på det ene bryst til hun blev to år.