Amning med indadvendt brystvorte

Kategori:
ammeberetning

Min ammehistorie har jeg delt op i to dele. Denne del handler om amningen af min tredje datter, hvor jeg ammede med indadvendt brystvorte. Den anden del handler om amningen af min anden datter, hvor jeg endte med at amme på et bryst. Læs denne del her.

Mine bryster

Ligesom nogle kalder deres bryster babs og nutte, så kalder jeg mine for det dumme bryst og det gode bryst. Mit gode bryst er et bryst som alle andres, imens mit dumme bryst er en anelse anderledes. Her har jeg nemlig indadvendt brystvorte, hvilket har givet kvaler med amningen.

Som lille troede jeg egentlig, at det bryst med indadvendt brystvorte var det mest normale, da der her var en sprække, hvorfra jeg forestillede mig at mælken skulle komme ud. At de fleste andre kvinder ikke så sådan ud, tænkte jeg ikke nærmere over.

En blød opstart

Da min tredje datter kom til verdenen var jeg forberedt på, at det kunne være svært at komme i gang med amningen på brystet med indadvendt vorte. Jeg havde imidlertid ikke på forhånd opgivet tanken om at få det til at lykkes. Amningen af min anden datter havde været hård for min ryg, da jeg her kun havde ammet på et bryst. Derfor var jeg fast besluttet på at forsøge at få amningen med indadvendt brystvorte til at virke denne gang.

Som ved min anden datter lagde jeg min tredje datter til ved det almindelige bryst i første omgang. Og ligeledes startede jeg straks herefter op på amningen med indadvendt vorte. INADVENDT BRYSTVORTE FØR AMNING

Første problem opstod meget hurtigt, da jeg ikke kunne få min datter til at tage fat på brystvorten. Hver gang jeg forsøgte at putte brystvorten ind i hendes mund, foldede den sig ligesom tilbage, så min datter ikke kunne få fat på den. Den gled ganske enkelt ud af hendes mund og tilbage i sit hul hver gang (se foto til højre). Jeg forsøgte at vende vrangen ud på vorten ved at tage fat bagom den, men hver gang gled den tilbage igen.

INDADVENDT BRYSTVORTE EFTER AMNING

Jeg bad derfor om hjælp fra en sygeplejerske på barselsgangen. Hun tog fat i vorten, bagom som jeg gjorde, men på samme tid pressede hun den op i ganen på min datter, hvilket betød at min datter fik bedre fat på vorten. Det gjorde ikke så ondt, som da jeg ammede min anden datter, men der var også forskel på hvordan vorten reagerede. Ved min anden datter vendte brystvorten vrangen ud under amningen og blev ude (se foto til højre). Nu var det i stedet, som om at vorten hævede op foroven og forsvandt forneden. Da det ikke gjorde ondt at amme min datter på denne vis, fortsatte jeg amningen således.

Mælkeproduktionen stopper

Efter nogle uger opstod et andet problem. Det viste sig, at mælkeproduktionen i brystet med indadvendt vorte var gået helt i stå. Jeg konkluderede, at det måtte være fordi min datter ikke fik rigtigt fat i den indadvendte vorte, så jeg måtte ændre min taktik. Jeg malkede ud for at få gang i mælkeproduktionen og gav min datter mælken med engangssprøjte. Sutteflaske valgte jeg fra, da jeg ikke ville forvirre min datter unødigt med endnu en "vorte". Jeg blev ved med at forsøge at få min datter til at tage i både øverste og nederste del af vorten, så vorten kunne vende vrangen rigtigt ud. Jeg forsøgte kortvarigt med suttebrikker, som ved min anden datter, men det virkede heller ikke denne gang. Da mælkeproduktionen ikke stimuleres lige så godt med suttebrikker som uden var jeg heller ikke særlig udholdende i mine forsøg.

At amme med indadvendt brystvorte

Pludselig, efter flere dage med udmalkning, lykkedes det min datter at få rigtigt fat. Jeg tror det skyldes at jeg, som sygeplejersken viste mig, blev ved med at holde en finger under vorten så jeg kunne presse vorten op i ganen, og at jeg på samme tid sørgede for altid at vende vrangen ud, inden jeg lagde min datter til.

Men - i samme øjeblik som hun fik rigtigt fat i vorten vendte smerterne tilbage. Jeg mindedes, hvorfor jeg droppede amningen på det dumme bryst ved min anden datter. Denne gang ville jeg dog ikke lade amningen gå i stå her.

Når jeg lagde min datter til, gjorde det meget ondt i starten af amningen, men når amningen nåede mod slutfasen stilnede smerterne af. Jeg kædede dette sammen med at vorten i slutfasen var blød, hvor den i starten var hård. Ergo måtte jeg se om jeg kunne lægge min datter til på en blød vorte. Problemet var bare at hun jo ikke kunne få fat i vorten, med mindre at jeg havde vendt vrangen ud på den, og at den procedure i sig selv gjorde vorten hård.

Jeg fandt ud af, at hvis jeg vendte vrangen ud på vorten og derefter ventede et minuts tid, til den blev blød igen, så blev vorten nogenlunde ude. Jeg kunne derfor lægge min datter til på en blød vorte, og således blev smerterne minimeret. Det største problem ved denne fremgangsmåde var, at min datter ikke altid havde tålmodighed til at vente på den bløde vorte. Jeg begyndte derfor at vende vorten allerede før hun viste tegn på sult, så jeg var forberedt.

At vende vorten var i sig selv en smertelig affære i begyndelsen, men jo flere dage der gik, jo lettere blev det. Til sidst da vorten var hærdet (da min datter var omkring otte uger) blev den blød kort efter vending og amningen gjorde ikke længere ondt. Flere gange forblev vorten sågar ude mellem amningerne.

Pt. ammer jeg stadig min datter uproblematisk med indadvendt brystvorte, så denne gang kan jeg sige, at amning med indadvendt brystvorte lykkedes.